En flok studerende på Ernæring og Sundhed lærte at skære deres budskab helt ind til benet og sælge deres idéer, da de deltog på en pitching-workshop på UC SYD i Haderslev som en del af SUNDiværk-projektet. To repræsentanter fra erhvervslivet lyttede til fremlæggelserne og stillede skarpt på muligheder og mangler.

Fremlæg din idé på max to minutter og sælg den overbevisende til fremmede erhvervsfolk. Sådan lød opgaven til en flok studerende, som i løbet af en dag, fik mulighed for at fremlægge og forbedre deres pitching flere gange.

– Det er lidt presset, men man bliver også mere konkret i sit eget hoved, sagde Ulla Christensen, som snart er færdig med sin uddannelse på Ernæring og sundhed.

– Det er godt at der kommer nogen udefra. De har været skarpe på at stille spørgsmål om, hvad vi skal lægge fokus på i forhold til forskellige målgrupper. Det har givet noget at tænke over, tilføjede studiekammeraten Marie Kirk.

Maskulin sundhedsfremme

Det er Jesper Riis Sørensen enig i. Han er i gang med sit bachelorprojekt på Ernæring og Sundhed og forsøgte at sælge sin idé om sundhedsfremmende tiltag for mænd.

– Jeg fik en masse feedback som har øvet mig i at pitche igen og igen. Det er lidt en udfordring at stå overfor nogen, som man slet ikke kender. Men det har været en god oplevelse, fortalte Jesper Riis Sørensen.

csm_web_Jesper_a53f6adb6fJesper Riis Sørensen pitcher sin idé om sundhedsfremme for mænd. 

Pitching-dagen er en del af SUNDiværk, et EU-støttet projekt, som skal få flere til at blive selvstændige efter endt uddannelse. Alle studerende på UC SYD har mulighed for at tage valgfaget SUNDiværk, som ruster de studerende til at starte egen virksomhed eller at arbejde videre med innovation.

Også for de to erhvervsfolk, revisor Alex Sartor Thomsen fra BDO og selvstændig diætist Malene Iskov, var der noget at hente.

– Jeg synes, det er spændende at høre. Der er noget energi i præsentationerne. Jeg vil gerne støtte op om det også for kommunens skyld. Det kan jo være kommende arbejdspladser, forklarede Alex Sartor Thomsen.

csm_web_dommerpanel_1a7cbc0729Dommerpanelet bestod af klinisk diætist Malene Iskov og revisor Alex Sartor Thomsen fra firmaet BDO. Også Haderslev Erhvervsråd, som er partner i projektet, var repræsenteret med Malene Rosenborg yderst til venstre

– De brænder alle sammen for det de præsenterer. Det kommer man langt med, og hvis jeg kan bidrage lidt med mine erfaringer, gør jeg gerne det, tilføjede Malene Iskov.

Vil være selvstændig

Hvorvidt de studerendes idéer fører til nye virksomheder er endnu uvist. Men for en af deltagernes vedkommende, Annemette Due, er det i hvert fald et brændende ønske.

– Jeg vil helt vildt gerne starte egen virksomhed. Jeg satser på, at jeg kan finde et deltidsjob og starte virksomhed samtidig, fortæller Annemette Due, som pitchede en idé om at hjælpe virksomheder med at få styr på det psykiske arbejdsmiljø.

csm_web_Annemette_d99847b1c8Annemette Due drømmer om at blive selvstændig og bruger pitching-workshoppen til at forberede sig.

Jesper Riis Sørensen arbejder videre med sit sundhedsfremmende tiltag til mænd. Under studiet har han allerede lavet projektet som et pilotprojekt for Sønderborg Kommune. Sammen med en studiekammerat leverede han mad i madkasser, som lignede værktøjskasser, hvor der også blev serveret en lille folder om sundhed rettet mod mænd. Alle ansatte i kommunens afdeling Vej & Park fik en madkasse. Under den fiktive pitching på workshoppen søgte han penge til et pilotprojekt, som kunne vare i længere tid, så der var mulighed for at undersøge, om projektet faktisk fremmede mændenes sundhed.

Som en del af sin bacheloropgave er han i øjeblikket i gang med at evaluere projektet i Sønderborg. Hvis det målgruppen er positiv vil han overveje at gå videre med det.

csm_web_fremlæggelse_df7f1d2813Der var mange gode fremlæggelser på dagen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s