Fysioterapeut Tobias Hangel brugte SUNDiværk til at tage skridtet og åbne egen virksomhed, FysioPerform. Han vil ved at kombinere styrketræning med behandling hjælpe mennesker til at stå stærkere i deres liv.

Tobias Hangel drømmer om at gøre en forskel for mennesker. Han har bygget Haderslev Styrkeløft klub op fra bunden, og i januar blev han færdig som fysioterapeut på UC SYD. Nu er han i gang med at opbygge sin virksomhed FysioPerform, hvor han vil kombinere sin viden om styrketræning og fysioterapi.

– Du er stærkere, end du tror. Selv om mennesker har problemer, kan de en masse ting. Jeg har tit mødt en begrænsende tilgang. Men jeg ser styrker. Jeg mener, at styrketræning anvendes for lidt i den almene fysioterapi, forklarer Tobias Hangel.

Du er stærkere end du tror
Mottoet for FysioPerform er da også: ”Du er stærkere, end du tror.”

Tobias3– Det handler om at tage det hele menneske og lære dem op i processen i styrketræning og bruge det forebyggende. Styrketræning kan gøre, at du står stærkere i din hverdag, siger den unge iværksætter og forklarer, at det selvfølgelig er vigtigt, at man gør det på den rigtige måde.

– Jeg kunne godt tænke mig få fysioterapi ud som et samarbejde mellem mig og den pågældende kunde. For hvis du bare kommer ind og forventer nogle behandlinger og får øvelser med hjem, ser jeg ikke, hvordan det passer ind i din dagligdag og din hastighed. Og hvis det ikke passer, har vi skudt forbi hinanden, forklarer han.

Et eventyr
Han har altid haft lyst til at blive selvstændig. Så SUNDiværk på UC SYD, hvor de studerende bliver klædt på til at blive selvstændige, var det det sidste skub, som gjorde, at Tobias Hangel fik sit cvr.nummer og fik lavet hjemmeside og Facebookside.

– Jeg har hele livet tænkt, at jeg ville være selvstændig. Nu synes jeg, at jeg har en viden og erfaring, jeg kan være bekendt, siger han, smiler og fortsætter:

– Og så synes jeg, det er et eventyr. Jeg kan godt lide at være kreativ og bruge mine tanker og energi på at udforske noget og se om jeg kan tjene penge på det jeg har sat i verden, siger han.

Bliver i Haderslev
Ved siden af vil han læse videre på kandidatuddannelsen i idræt og sundhed i Odense. Men han bliver i Haderslev.

– Jeg synes, at Haderslev er inde i en rigtig fed udvikling. Og så er der styrkeløft klubben, som jeg har bygget op fra bunden. Den vil jeg ikke flytte fra, fastslår han.

FAKTA
FysioPerform har træningslokaler hos Hansen & Hansen kiropraktor. http://www.fysioperform.dk. E-mail: th@fysioperform.dk, telefon: 2883 2066

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s