Mille Jakobsen havde intet mål om at blive selvstændig, da hun tog SUNDiværk som valgfag. Men hun fik øjnene op for, at det ikke var så farligt. To år efter forløbet har hun startet egen virksomhed.

Langt fra alle studerende på SUNDiværk har været klar til at starte virksomhed med det samme.

Det betyder ikke, at de ikke tager læringen fra SUNDiværk med sig. Det gælder for eksempel Mille Jakobsen, som tog SUNDiværk som valgfag i 2017.

To år senere – og halvandet år efter sin dimission som administrationsbachelor – er hun startet som selvstændig sælger af skønhedsprodukter – under navnet Beauty by Mille.

Hun har aldrig gået målrettet efter at blive selvstændig og meldte sig til SUNDiværk for at lære så meget som muligt. Men læringen fra SUNDiværk har påvirket hendes lyst til at blive selvstændig.

– Jeg fik åbnet øjnene for, at det ikke var så farligt at starte virksomhed, fortæller hun.

Især blev hun inspireret af at høre studerende fra andre uddannelsers idéer til virksomheder. De havde helt andre idéer, end Mille selv havde tænkt på, og det gjorde det tydeligt, at der er mange muligheder.

– De andres oplæg var superinteressante. De gav inspiration til, at man kan starte det, hvis man har lyst, siger Mille Jakobsen.

Bruger elevatortalen

Med sig i baghovedet har hun blandt andet viden om skatte- og momsregler. Desuden fik hun meget ud af at øve sig i at holde elevatortale og pitch, som udgjorde en vigtig del af SUNDiværk.

– Det bruger jeg i min virksomhed nu, fortæller hun.

Selv om Mille Jakobsen først to år efter forløbet på SUNDiværk sprang ud som selvstændig, brugte hun læringen fra forløbet med det samme. På SUNDiværk udviklede hun forretningsidéen til en konsulentvirksomhed for politiet, hvor der er problemer med arbejdsglæde og fastholdelse. Den problemstilling arbejdede hun videre med i sit bachelorprojekt. Og det gik godt.

Udfordringer betyder udvikling

Beauty by Mille er en hobbyvirksomhed, som hun kører ved siden af sit fuldtidsarbejde som kundeansvarlig på erhvervsdelen hos Norlys. Men hun vil anbefale andre at gøre som hende og starte som selvstændig ved siden af arbejdet.  

– Der er nogle ting der er udfordrende, og det gør, at man udvikler sig. Selv om jeg har fuldtidsarbejde gør det noget ved en, at man er sin egen herre. Jeg har frie tøjler til at vælge, hvordan jeg vil begå mig med mine kunder og med mit team. Jeg har fået en buffer i mit liv, og jeg kan drive det, lige så vidt jeg vil. At kunne gå ud og sige, at jeg har det her, og jeg er stolt af det, giver en energi, siger hun.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s